Brev til MEP

Warning: realpath() [function.realpath]: SAFE MODE Restriction in effect. The script whose uid is 689 is not allowed to access /tmp owned by uid 0 in /var/www/mekanix.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 2058

Har snail-mailet nedenstående til det danske MEP.

Har du fået skrevet til din MEP’er? Ikke? Så klik dit brev her

---

Kære

Jeg skriver til dig fordi du snart skal stemme om madpatentdirektivet, som truer med at fjerne mit levebrød. Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, og jeg lever af at undervise i madlavning, udvikle madopskrifter og vejlede i kost og ernæring. Hvis madpatentdirektivet vedtages betyder det at hele området omkring vores madkultur og sundhedsoplysning bliver et minefelt af patenter.

• Fx. kan jeg ikke længere lave lagkager, fordi Arla har patent (EP01042009) ”… på en metode til at tilføje luft i mælkeprodukter og dermed øge volumen af anvendte mælkeprodukt”, altså flødeskum.
• Juleopskrifter på flæskesteg med sprød svær må jeg heller ikke lave, fordi Danish Crown har patent (EP-24122010) ”… på en metode til at tilføje dyrehud høj varme for derigennem at give en fast overflade”.
• Jeg kan heller ikke fortælle overvægtige klienter at de kan erstatte sukkeret på havregrynene med rosiner fordi Kelloggs patent (EP-01042011) på ”… metode til at erstatte raffinerede sødemidler med tørrede frugter” forhindrer mig.

Det lyder absurd og det er det heldigvis også; der er ikke noget madpatent­direktiv. Men det kan meget vel komme. I juli skal du stemme om software­patentdirektivet, og hvis det vedtages sættes der ikke bare nye grænser for hvad der kan patenteres, men også for selve grundtanken ved patenter.

Softwarepatentdirektivet er altså grunden til at jeg skriver til dig. Jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal stemme eller komme med langhårede tekniske udredninger. Jeg vil blot i 3 punkter fortælle dig hvad softwarepatentdirektivet har og får at betydning for mig og min hverdag som almindelig borger i Danmark.

Jeg har mærket konsekvenserne af softwarepatentdirektivet allerede inden det er vedtaget. Jeg har mistet et job. Suhr’s Seminarium havde her i foråret planer om at udskifte softwaren, som styrer deres inter- og intranetsider. Deres nuværende system er ejet af IBM, som de betaler dyre licenser til. Derudover er der ikke mange i Danmark som kender til systemet, hvorfor det er svært og dyrt at finde kvalificeret personale.

Planen var derfor at skifte IBM ud med Mambo[1], som er et gratis Open Source Software system. Og jeg skulle så være en del af processen i at flytte hjemme-siderne fra IBM’s system til Mambo. Men efter at Bendt Bendtsen i maj trodsede sit mandat og dermed sikrede at Ministerrådet vedtog softwarepatentdirektivet, måtte rektor for Suhr’s Seminarium droppe planerne. For at fortsætte planen måtte Suhr’s Seminarium være nød til at hyre en patentjurist og betale licens for alle de patenter man bruger og så ville besparelserne hurtigt blive spist op. Samtidigt ville der hele tiden ligge en latent trussel fra selskaber som ville kræve licens for et patent de mener de ejer. Og seminariet ville ingen mulighed have for at anfægte kravene, da en retsag vil vælte de meget stramme budgetter.

Suhr’s Seminarium gik glip af en stor besparelse og jeg mistede et job.

Historien her illustrere med al tydelig de praktiske problemer med softwarepatent­direktivet for små- og mellemstore virksomheder og freelancere som mig. Det truer vores eksistensgrundlag, da vi ikke har de økonomiske og juridiske ressourcer der kræves for at være en spiller på et IT-marked med softwarepatenter. En ny svensk undersøgelse fra Handelshøjskolen i Göteborg[2] viste at en overvældende majoritet af sveriges små- og mellemstore virksomheder slet ikke er gearet til et marked med softwarepatenter. Og der er ingen grund til at tro at forholdene skulle være anderledes i Danmark.

På det mere filosofiske plan er softwarepatentdirektivet også et opgør med grundtanken i patentsystemet. Patenter er en tilskyndelse til virksomheder til at bruge ressourcer på forskning og udvikling. Det er altså ikke en tilskyndelse til virksomheder at gøre krav på eksisterende eller evolutionære idéer; idéer og viden som ligger lige for og som derfor ikke har nogen ”opfindelseshøjde”.
Det har dog ikke forhindret Det Europæiske Patentkontor imod reglerne at udstede patenter på en lang række banale idéer på software[3]. Og det er den praksis softwarepatentdirektivet vil legalisere.

I et større perspektiv er softwarepatentdirektivet en fortsættelse af en uheldig trend med at materialisere det immaterielle. Længere løbetid på ophavsret, strammere ophavsret, patenter på idéer og tanker mv. Det er som om der er en bevægelse hen imod at al viden, kultur, idéer og tanker kan og skal ejes af nogen. Vi er på vej henimod et samfund hvor vores kulturarv og tankegods er indhegnet af ”matrikelnumre”.
På det politiske plan kaster softwarepatentdirektivet tunge skygger over hele EU-projektet. Jeg har fulgt softwarepatentdirektivet fra første færd, hvor kommissionens forslag til direktivet viste sig at være skrevet af Business Software Alliance (BSA)[4].

Siden har jeg kunnet følge med i hvordan den demokratiske proces igennem alle instanser er blevet kortsluttet. Jeg har kunnet følge med i hvordan Kommissionen sjofler EU-parlamentets afgørelser. Jeg har kunnet følge med i hvordan formandsskaber har forsøgt at luske afgørelsen igennem hos fiskeriministre. Jeg har hørt og læst referater af de pinlige ministerråds­møder, hvor afgørelser er blevet manipuleret og trumfet igennem. Jeg har oplevet flere ministre trodse deres parlamentariske mandater. Jeg har kunnet se hvordan multinationale selskaber kan trumfe deres vilje igennem trods massive modstand og protest nedefra fra folket og NGO’er. Og kigger jeg på andre områder som miljø og forbruger-beskyttelse, er det det samme billede der tegner sig. Store multinationale selskaber har det afgørende ord i EU, på bekostning af befolkningernes behov og ønsker.

Så jeg er på ingen måde overrasket over at franskmændene og hollænderne stemte nej til forfatningstraktaten. Som helhjertet europæer og føderalist ville jeg også stemme nej. EU har ganske enkelt mistet sin legitimitet som et folkeligt og demokratisk projekt.

Mit håb lige nu er, at EU’s eneste folkevalgte instans, EU-parlamentet, vil gøre det rigtige og sætte en stopper for dette cirkus.

Med venlig hilsen

[1]http://www.mamboserver.com
[2]http://www.ffii.se/erik/Patent-Petterson-Sandblom.pdf
[3]http://ole.tange.dk/swpat/#videoshop
[4]http://petition.eurolinux.org/pr/pr17.html?LANG=en