God idé… med mindre den bliver kvalt i DRM, for så er den DOA.
via Svenskerne vil sælge premierefilm på nettet – Politiken.dk.
- mine tanker…
God idé… med mindre den bliver kvalt i DRM, for så er den DOA.
via Svenskerne vil sælge premierefilm på nettet – Politiken.dk.
Posted in DDR.
– Fri 5. February 2010
This is probably the most silly way to copy files from an old XP harddrive to a Vista and possible Windows 7 as well.
The problem I was facing was that I had to help someone copy files from an old dead XP computer to his new Vista computer. He bought a external USB casing for the XP harddrive and attached it to the Vista computer.
So a simple copy from XP harddrive to the Vista computer seemed the obvious way forward. But no – apparently he didn’t have the rights to copy his own files. XP and Vista have some sort of protection schemes that made that harder than it should be. I’m a Linux/BSD user and not really into the inner workings of Windows, so I had to do at bit of googling and found it was a common issue. I tried many of the tips and tricks and applications, but at best they would only copy some of his files.
Being the Linux/BSD-guy that I am a started thinking, “how can I use Linux to do what Windows apparently can’t do?”
Here is what I did. I installed VirtualBox on his Vista computer. With VirtualBox I set up a virtual machine with Linux (Kubuntu in this case) and allowed it to access the old XP harddrive via USB and enabled a shared folder. Once Linux booted I mounted the XP harddrive and the shared folder. And from there it was just a simple copy from the XP harddrive to the shared folder (ie. his new Vista computer). And it worked!
I did have some issues. VirtualBox on Windows doesn’t always capture the USB-device. So plug it in and out a couple of times in different USB-port until you succeed.
Posted in GeekStuff.
– Tue 24. November 2009
Så kan jeg også skrive blogindlæg fra mobilen
Posted in GeekStuff.
– Tue 8. September 2009
Bragt i information 13. september 2007
Det kan godt være at jeg bare skulle sætte mig hen i et hjørne med en tudekiks. Men altså jeg synes, at overbudspolitiken med skattelettelser og velfærdsgoder er kørt helt ud på et sidespor. Det er slet ikke det jeg vil have. Det jeg sukker allermest efter er tid. Tid til familien. Tid til hinanden. Tid til sig selv.
Skattelettelserne kan jeg ikke rigtigt bruge til noget. Jo, måske de kunne – ganske vidst imod hensigten – blive indløst til et par ekstra fridage, og så ikke så meget mere. Men hvis udviklingen på boligmarkedet de sidste 15 år er nogen indikation, så forsvinder disse ekstra fridage. Ret hurtigt vil dette ekstra økonomiske råderum være suget ned i det store sorte hul, som hedder realkreditlån. Det vil især være sandt for dem af os der endnu ikke ejer egne mursten. Så, nej tak.
Lignende betragtninger kan man gøre om alle velfærdsløfterne. De er simpelthen ikke andet end behandling af sygdomme. Pædagoger, hjemmepleje, efterløn, førtidspension, sygedagpenge, medicinudgifter, behandlingsgarantier osv. er jo alle konsekvenser af vores arbejdsliv. Og jeg har lært at forebyggelse er langt mere effektiv og langt billigere end behandling.
Så i stedet for at pumpe flere ikke-eksisterende pædagoger ind i børneinstiutionerne, kunne jeg så ikke få lidt mere tid sammen med mit barn? I stedet for at fastholde efterlønnen, kunne jeg så ikke få den tid nu til at realisere nogle af mine drømme, så jeg ikke skal vente til at jeg kun har 12-15 år tilbage af livet?
I stedet for en bypass-operation, efter at have levet for meget af comfortfood, hvad om jeg havde tid og overskud til at lave sund og ernæringsrigtig mad?
I stedet for hjemmehjælp til at skifte ble når en hjerneblødning har gjort mig til en grønsag, hvad om jeg fik tid til at bringe mit blodtryk ned efter en arbejdsdag? I stedet for en diæt bestående af ‘lykkepiller’, valium og langtidssygemelding, hvad nu hvis jeg fik tid til at holde mit kortisolniveau nede i et sundt leje?
Så kære overbudspolitikere, giv mig tid til at få familieliv, arbejdsliv og fritid til at hænge sammen. Velfærd er ikke kun ydelser. Velfærd er også fraværet af behovet for ydelser.
Posted in Læserbreve.
Comments Off
– Sat 15. September 2007
Blev bragt i Information den 3. april 2007
Kenneth Plummer kan bevare 50-75 af sine fyringstruede medarbejdere. DR bruger ca. 100 mio. kr. om året på softwarelicenser. En stor andel af denne software kunne uden problemer udskiftes med fri og open source software uden at det ville gå ud over produktiviteten eller kvaliteten.
Posted in DDR, Læserbreve.
– Tue 3. April 2007
Bragt i Information den 31. marts 2007
Justitsministeren er forarget over at Prosa og IT-Politisk Forening forleden udsendte en CD, som gør det muligt at omgå Terrorpakkens krav om overvågning af almindelige borgere.
I dag kan man så læse om en betjent der har fået en mild dom for at snage i familiers og naboers registeroplysninger. Forventer Justitsministeren at almindelige borgere skal have blind tillid til at internetudbydernes ansatte udviser større selvdisciplin end ministerens egne ansatte?
Den store interesse for CD’en viser, at ikke alle deler Justitsministerens naive tillid til internetudbydernes ansatte.
Posted in DDR, Læserbreve.
– Sat 31. March 2007
Hvorfor arbejder Microsoft så hårdt for at få indført softwarepatenter i EU?
Ja, hvis man har hørt lidt om SCO vs. Linux, har man måske allerede en fornemmelse af hvordan Microsoft har tænkt sig at konkurrere imod Free Opens Source Software. Men nu taler Steve Balmer rent ud og truer Linux direkte!
Mao. Microsoft har behov for at kunne sætte en solid kæp i hjulet for udviklingen og brugen af Free Opens Source Software. Softwarepatenter er glimrende redskab til dette!
Posted in General.
– Wed 22. November 2006
Jeg er ved at blive gammel. Eller også er min computer ved at være det. Eller rettere, vi er begge ved at være gammel. Så nu har jeg skiftet FreeBSD ud med Kubuntu (en “flavor” af Ubuntu).
Hvorfor? Lidt af samme grund at jeg i sin tid skiftede Slackware ud med FreeBSD: jeg var og er træt af at rode med config-filer, læse alenlange man-pages, søge højt og lavt på google for at få en lille bitte ting til at virke. Og på Slackware (dengang) skulle man installere al software manuelt. Det var sjovt og lærerigt… dengang. Men på et tidspunkt bliver det trivielt, kedeligt og tager en helvedes masse tid. FreeBSD havde 2 fordele: ports og FreeBSD handbook. Installation og updatering af software blev klaret af ports og FreeBSD Handbook gav svar på alle mine spørgsmål.
Siden synes ports ikke længere så smart, det tog længere og længere tid at upgradere software (min computer har været den samme de sidste 5 års tid). Portupgrade gjorde det dog muligt at installere binære pakker, men jeg fik det aldrig helt til at spille, fordi de binære pakker og ports altid var ude af sync, hvilket betød at jeg alligevel skulle compilere hele skidtet selv. Altså 1-2 dage hvor computeren bare arbejder uden at kunne bruges… oftest med en eller anden error som bare forlængede pineriet. Og hver gang jeg opdaterede systemet (build world) var der altid et eller andet der ikke virkede (fx at man ikke længere kunne gemme på sit usb-stick, mounte en cd eller et eller andet obskurt). Og så var der alt det der hardware som jeg har liggende i kasser fordi det ikke funkede under FreeBSD. FreeBSD er et glimrende system, hvis man orker at det evindelige roderi. Det gjorde jeg så i 5 år, men nu er jeg blevet for gammel. Jeg vil bare have et system der virker uden at skulle have en grad i datalogi.
Så nu har jeg installeret Kubuntu (faktisk et par måneder siden). Og indtil videre virker det helt fint. KDE er KDE. At upgradere er en leg, adgang til eksterne medier (cd, dvd, mp3 osv) virker uden at skulle rode med et utal af konfigurationsfiler. Og nu virker CUPS endelig (lykkedes mig aldrig på FreeBSD)… faktisk var det et printerproblem der fik mig til at tage skridtet og skiftet. På en eller anden måde fik jeg overskrevet min printcap på FreeBSD og jeg kunne bare ikke få min printer til at virke igen, selvom jeg fik printcap genoprettet fra en backup. Det spildte jeg det meste af en dag på. Så hvorfor ikke spilde en dag på at installere Kubuntu i stedet?
Printeropsætningen i Kubuntu virker bare. Og nu kan jeg faktisk styre forskellige parametre ved min printer (fx opløsning). Det tog mig ikke lang tid at få tilsluttet endnu en printer. Og min eksterne harddisk, som jeg havde købt for 1 år siden til backup, men aldrig kunne få til at virke, fordi USB2 ikke fungerede, virkede upåklageligt.
Indtil videre er jeg ikke rigtigt stødt på noget der ikke virker. Og da KDE er KDE var det bare at flytte hele /home over i Kubuntu og alt fungerer som det plejer. Så jeg er fint tilfreds.
Posted in GeekStuff.
– Thu 30. March 2006
Jeg er ikke den der har for vane at lave nytårsforsæt. Jeg er jo perfekt som jeg er. Og så har man det jo med at blive skuffet over det man ikke fik gjort.
Men alligevel. Der er et par ting jeg gerne kunne tænke mig at se tilbage på og sige, “det fik jeg gjort 2006″.
Først og fremmest er der Projekt vægttab. Jeg har passeret de 95 kg og det er 10-15 kg for meget. Og som Pb’er i ernæring og sundhed burde jeg vide bedere. Men det viser bare, at viden alene gør det ikke. Jeg har dog mine mistænkte. Først og fremmest har jeg sjoflet motionen, hvilket betyder at forbrændingen er i bund. Men det betyder også, at min vinterdepression er mere udtalt og så jeg derfor føler et større behov for at spise især kulhydratholdige mad (og slik). Og ja, der er blevet spist rigtig meget slik og snacks i 2005. Og smørlaget er blevet lidt tykkere (og oftere). Og brødet lysere. Og jeg stopper ikke med at spise selvom jeg egentlig er mæt.
Første skridt i Projekt vægttab bliver at få kortlagt mit energiindtag (selvom jeg kender synderne). Det hjælper til at bevidstgøre hvor der kan sættes ind. Næste skridt bliver at udtænke en måde at omlægge vanerne uden at det bliver for besværligt. Bliver det for besværligt ender det med ikke at blive til noget.
Andet pojekt er Projekt selvstændig. Det er egentlig 2 projekter. Projekt #depression.dk og Projekt kogebog. Jeg vil gerne se om jeg ikke kunne få pustet noget nyt liv i #depression.dk og få en lille biindtægt på reklamer der. Udgangspunktet er godt. Søg på “depression chat site:.dk” på google, og sitet rangerer pænt højt oppe. Så hvad kan jeg gøre for at generere interesse og aktivitet for sitet igen?
Projekt kogebog har jeg haft i tankerne hele 2005 uden at gøre noget ved det. Jeg vil gerne lave en kogebog, udgive den under Creative Commons licens evt. få den trykt, hvis jeg kan få financieret det. Bare for “sjov” og for at vise (mig selv) at jeg kan.
Posted in General.
– Wed 4. January 2006
Fredag den 9. december døde min far efter lang tids sygdom. Jeg er både glad og ked af det. Glad for at han nu er fri. Glad for at han nåede at være med til vores bryllup som betød så meget for både ham og os.
Ked af alt det han ikke kommer til at opleve; der venter så meget derude som jeg gerne ville have delt med ham. Ked af at vi ikke nåede at holde en sidste jul sammen.
Den sidste 1½ måned har været noget uvirkelig med meget store begivenheder. Og jeg er ikke sikker på at det helt er gået op for mig endnu.
Først blev vi gift. En stor dag som det var lige ved at min far ikke kunne være med til. Men han kom med. Han havde en god dag; han var kommet af med sondemaden, han kunne spise selv, han var glad og fuld af energi og snakkede. Det var en god dag for os alle.
2 uger efter er han død. Vi nåede ikke hjem inden han døde. Vi tog så afsked med ham på stuen. Det ville jeg helst havde været foruden. Jeg vil helst huske ham som det levende menneske han var. Måske jeg heller ikke har lyst til at forholde mig til at han er død. For mig er han der stadig… lige i den anden ende af telefonen nede på Lolland.
4 dage efter får vi endnu en karruseltur med følelserne. Vi har en tid hos gynækologen fordi vi ikke kan blive gravide. Christines læge mener at hun har en hormonlidelse og har derfor henvist hende. Gynækologen når dog ikke meget længere end til at scanne hende førend han be’r hende om at hoppe i tøjet og tage en urinprøve. Hun er gravid og jeg skal være far. Det er for meget, så jeg må tude. Kunne min far ikke have ventet… bare en uge, så jeg kunne fortælle ham at han skulle være farfar?
Bisættelsen var også en mærkelig oplevelse. Vi vågner op til snedækket landskab, skyfri himmel og der er ikke en vind der rør sig. Smukt. Senere slår det om og mens vi står ved rustvognen (den kører forbi og holder inden den kører til kirken) vælter det ned med slud og blæser ind i ansigterne. Da vi så sidder i selve kirken titter solen igennem og lyser på kisten. Da vi bærer kisten ud i rusvognen står himmel og jord i et og sneen vælter ned og det er blæst op igen. Og i det rustvognen forlader kirken brager der nogle ordentlige tordenbrag hen skyerne. Hvis man var religiøs eller spirituel ville man sikker kunne lægge en masse i det. Jeg nøjes med at synes at det var en mærkelig og “eerie” oplevelse.
Posted in Livet.
– Tue 3. January 2006