Hvorfor har Microsoft brug for softwarepatenter?

Hvorfor arbejder Microsoft så hårdt for at få indført softwarepatenter i EU?

Ja, hvis man har hørt lidt om SCO vs. Linux, har man måske allerede en fornemmelse af hvordan Microsoft har tænkt sig at konkurrere imod Free Opens Source Software. Men nu taler Steve Balmer rent ud og truer Linux direkte!

Mao. Microsoft har behov for at kunne sætte en solid kæp i hjulet for udviklingen og brugen af Free Opens Source Software. Softwarepatenter er glimrende redskab til dette!

Nytårsforsæt

Jeg er ikke den der har for vane at lave nytårsforsæt. Jeg er jo perfekt som jeg er. Og så har man det jo med at blive skuffet over det man ikke fik gjort.

Men alligevel. Der er et par ting jeg gerne kunne tænke mig at se tilbage på og sige, “det fik jeg gjort 2006″.

Først og fremmest er der Projekt vægttab. Jeg har passeret de 95 kg og det er 10-15 kg for meget. Og som Pb’er i ernæring og sundhed burde jeg vide bedere. Men det viser bare, at viden alene gør det ikke. Jeg har dog mine mistænkte. Først og fremmest har jeg sjoflet motionen, hvilket betyder at forbrændingen er i bund. Men det betyder også, at min vinterdepression er mere udtalt og så jeg derfor føler et større behov for at spise især kulhydratholdige mad (og slik). Og ja, der er blevet spist rigtig meget slik og snacks i 2005. Og smørlaget er blevet lidt tykkere (og oftere). Og brødet lysere. Og jeg stopper ikke med at spise selvom jeg egentlig er mæt.

Første skridt i Projekt vægttab bliver at få kortlagt mit energiindtag (selvom jeg kender synderne). Det hjælper til at bevidstgøre hvor der kan sættes ind. Næste skridt bliver at udtænke en måde at omlægge vanerne uden at det bliver for besværligt. Bliver det for besværligt ender det med ikke at blive til noget.

Andet pojekt er Projekt selvstændig. Det er egentlig 2 projekter. Projekt #depression.dk og Projekt kogebog. Jeg vil gerne se om jeg ikke kunne få pustet noget nyt liv i #depression.dk og få en lille biindtægt på reklamer der. Udgangspunktet er godt. Søg på “depression chat site:.dk” på google, og sitet rangerer pænt højt oppe. Så hvad kan jeg gøre for at generere interesse og aktivitet for sitet igen?

Projekt kogebog har jeg haft i tankerne hele 2005 uden at gøre noget ved det. Jeg vil gerne lave en kogebog, udgive den under Creative Commons licens evt. få den trykt, hvis jeg kan få financieret det. Bare for “sjov” og for at vise (mig selv) at jeg kan.

Brev til MEP

Har snail-mailet nedenstående til det danske MEP.

Har du fået skrevet til din MEP’er? Ikke? Så klik dit brev her


Kære

Jeg skriver til dig fordi du snart skal stemme om madpatentdirektivet, som truer med at fjerne mit levebrød. Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, og jeg lever af at undervise i madlavning, udvikle madopskrifter og vejlede i kost og ernæring. Hvis madpatentdirektivet vedtages betyder det at hele området omkring vores madkultur og sundhedsoplysning bliver et minefelt af patenter.
Continue reading

At følge med…

Hmm, jeg er vist ikke så god til at huske at skrive i min blog. Så her følger lige et kort “resumé” af de sidste par uger.

Praktikken er gået helt død; der er ikke noget at lave og det får så lov til at leve sit eget liv. Til gengæld er jeg startet på Bogstøtten, som er et tilbud til sådan nogle som mig, der har problemer med at “studere”, kan komme. Der har jeg så været et par uger nu og jeg er så endelig kommet i gang med at skrive på mit speciale. Ingen overspringshandlinger.

Vinterdepressionen har også sat ind, så superhurtigt går det ikke. Men jeg håber jeg kan afbøde effekten af vinterdepressionen, nu da jeg har betalt for fitness de næste mange måneder.

Støøøn..

Puha, overlevede eremitageløbet i går. Var helt smadret og måtte gå mellem 10 km og 12 km mærket. Så tiden blev noget dårligere end sidste år – tror jeg gennemførte på lige under 1½ time. Så jeg var ikke noget værd resten af dagen! ;)